Skal der lækkert tilbehør på bordet til sommerens dejlige måltider, er denne skønne jordbærsalat helt perfekt.
Opskrift 2-3 personer:
- 1 hjertesalat
- 1 bdt. asparges
- 200 g ærter, optøet
- 200 g jordbær
- 50 g salatost (under 17%)
- 1-2 spsk. hampefrø eller pinjekerner
- Mynte, friskhakket
Sådan gør du:
- Skyl hjertesalaten. Snit det i mindre stykker.
- Skyl asparges, knæk den træede ende af, og kassér dem. Snit asparges i små stykker.
- Bælg ærterne, hvis du bruger friske, og skyl dem. Hvis du bruger frosne ærter, skal ærterne tø op og dryppe godt af, inden de bruges i salaten.
- Skyl jordbær, og fjern den grønne stilk. Skær jordbærrene i kvarte/halve.
- Bland salaten sammen og drys med salatost, hampefrø/pinjekerner og friskhakket mynte.
0 kommentarer