Sense er en simpel sund livsstil som er populær, fordi man ikke tæller kalorier eller vejer sin mad. Du bruger dine hænder som redskaber. Desuden er der plads til lidt nydelse 1-2 gange om ugen. Alle kan være med – og du siger FARVEL til kilo, hvis du vil.
Hvorfor virker Sense?
Sense er helt almindelig mad og kan gøres meget simpelt. Du får den optimale fordeling af energikilder fra grove kulhydrater, gode proteiner og lidt sund fedt, som kroppen har brug for. Du opnår mæthed, får et stabilt blodsukker og får madro. Mange får mere energi, bedre fordøjelse, forbedret søvn og mere livsglæde.
Følger du vejledningen om 3-4 håndfulde mad, 3-4 spsk. fedt + evt. mælkeprodukter vil du være i kalorieunderskud og opnå vægttab. Når du tager ét måltid af gangen, er det nemmere at overskue.
Det er ok at afvige i ét af dagens måltider, så længe du holder dig under 5-600 kcal (kvinder) og 7-800 kcal (mænd). Du kan fx. sagtens starte dagen med 2 dl. skyr + 1 æble i tern + 1 spsk. valnødder + 1 tsk. dadelsirup (ca. 335 kcal). De vigtigste er, at du spiser dig mæt til måltiderne, så du ikke kommer til at “små-snacke” dagen lang.
Du kommer til at arbejde med din kurhjerne, som du måske har med dig fra tidligere. Ingen kure eller diæter er holdbare…det har du sikkert også erfaret. Du skal ikke være på kur evig og altid.
Sense gør ikke livet surt for dig…men du skal vælge din vej, så du kan se dig selv i det for altid.
Mine bedste råd til dig:
- Stol på dig selv og hav´ tillid til processen.
- Du skal ikke være fanatisk men konsekvent.
- Vær´ madsnob og vælg kvalitet fremfor kvantitet.
- Sæt fokus på ét måltid af gangen.
- Tune ind på dine tanker, som fører til dine handlinger og bliver din dag.
- Tag ansvar for det du kan og vil.
Mange der kommer til mig har prøvet utallige kure og diæter, men kiloene kommer på igen. Sense skal ikke være en kur i rækken, men en gave til dig selv med fysiske og mentale redskaber i din “kuffert”, som du har med dig på rejsen.
Sense med Mia
Jeg har de sidste 4 år hjulpet over 2000 mennesker til at få en sundere livsstil med Sense-kost.
Jeg startede med online tilbage i april 2019. Jeg var den første med online Sense-forløb. Jeg elsker fællesskabet og mine deltagere får fantastiske resultater.
Mit passion for kost, motivation og velvære er min hverdag, og jeg elsker at hjælpe andre mod en sundere livsstil, så de får det bedre i krop og sind. Mad er kommunikation til kroppen, og den skal nok fortælle os, når vi ikke behandler den godt – og omvendt takke os når vi spiser sundt.
Vil du gerne høre mere om hvornår næste online hold starter op, kan du tilmelde dig via linket HER og du hører snart fra mig.
0 kommentarer